Hvorfor vi lever i en fri verden

Hvorfor vi lever i en fri verden

Af Tummas Napoleon Arge.

De sortes kamp for frihed har været lang og hård. Så sent som i 1994 blev apartheid ophævet i Syd Afrika. Og det var ikke uden kamp, de sorte måtte kæmpe for deres rettigheder. De blev behandlet som vilde dyr, de fik ikke lov til å spise i samme restauranter som hvide, de fik ikke lov bo der de ville, de blev flyttede ud til byer at bo med andre sorte.

”Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse” siger Wikipedia artiklen om ytringsfrihed. Det vil sige at jeg må tænke, skrive og tale som jeg selv vil. Og andre kan sige mig i mod om de vil. Ytringsfrihed er meget vigtigt for at folk kan have sine meninger, og at folk/forfattere må have lov å skrive om dem. Folkets mening er meget vigtigt for fremskridt i samfundet. For i sidste ende er det jo vi der bestemmer i samfundet, ikke lederne. Eller sådan er et ideelt samfund.

Vi hører ofte historier om folk der voksede op i fattigdom, men kæmpede sig gennem livet for å dø som enormt rige. I et samfund som i bogen Fagre nye verden af Aldous Huxley havde ingen kunne kæmpet sig til rigdom. I vores verden er det særdeles mange muligheder, specielt for os, i vestlige verden.

Hvad kan jeg så lave? Jeg kan lave det jeg selv vil, ingen har bestemt det på forud. Jeg kan leve et liv i sofaen og se min daglige ration af soma, eller kan jeg arbejde hårdt og få et rigt og godt liv. Jeg kan nøjagtig det jeg vil og ingen udenom mig bestemmer. Også kan jeg sige det jeg vil, tænke det jeg vil. Og ingen vil sætte mig på en øj langt væk for å tænke selvstendigt.