Fagre Nye Verden

Af Rúni Haraldson 

”Fagre nye verden”, med original titlen, ”Brave New World” er skrevet af Alduos Huxley og udgivet i 1932, i gengren dystopi. Dystopi kommer fra det konstruerede engelske ord “dystopia” (John Stuart Mill, 1868) og beskriver et anti-eutopia (græsk eutopia, ”et godt sted”), altså et ”ikke-godt” sted. Dystopi anvendes som modsætning til utopi, og er dermed en forestilling om eller beskrivelse af en uønsket samfundsmodel.

Handlingen foregår i London i år 2540 og tager forskud på udviklingen af reproduktions-teknologier, biologisk ingeniørvirksomhed og sovende indlæring, der manipulerer menneskenes væsen. Anvendelsen af teknologi til at styre samfundet, uforenelig lykke og sandhed, farerne ved en almægtig stat, social status, at udrydde vores rødder er emnerne forfatteren udtænker for læseren.

Budskabet er, at få læseren til at opleve en perfekt verden i fremtiden, hvor alting er i balance, hvor folks liv er forudbestemt. Men også en fremtid, hvor religion, sprog og kultur ingen rolle har i samfundet. Fagre nye verden starter på Londons udklæknings- og karakterformningscentral. Her bliver en gruppe studerende vist rundt af centralens direktør. Læseren får at vide hvordan fremtidens verden ser ud, og hvordan systemet virker.

Ford har overtaget guds plads, og alt er bygget op efter hans samlebånd. Mennesker bliver produceret på centraler over hele verden, i de fem forskellige klasser: Alpha, Beta, Gamma, Delta, Epsilon - i den rækkefølge er deres ”rang” i samfundet. Alphaerne styrer samfundet, mens epsilonerne udgør bunden i hierarkiet. Samfundet styres af en række regler, som man kalder ”hypnopædiske lærersætninger”, dem får man som barn gentagende gange læst op når man sover, og på den måde accepterer man ubevidst reglerne.

Hovedpersonen i bogen er Bernard, som er et Alpha menneske, men på trods af hans høje rangering, er han ikke respekteret. Rygter siger, at nogen hælte alkohol i hans fosterglas, fordi de troede, at han var en Gamma.

Lenina er bogens biperson, som sammen med Bernard ved et besøg i naturreservatet (Malpais), tager Linda, som er et Beta menneske, og Johannes (Hr. Vild) med tilbage til civilisationen.

Bernard har mulighed for at vise de andre, at han er et sandt Alpha menneske, men det resulterer i en katastrofe, da Johannes ikke vil blive præsenteret ved Bernards store aften. Han bliver hånet eller ”mobbet” af de andre, som var til Bernards præsentation.

Det er et koldt samfund og følelsesforladt samfund Huxley fører læseren ind i.

Mustapha Mond, som er verdenspresident, forklarer, at alle kan ikke være Alpha mennesker, fordi alle har brug for hinanden. Vel er Alpha menneskene de klogeste, men også arrogante og har derfor brug for at have lavere rangerende personer at arbejde med.

Der bliver nævnt i bogen, at ”alle tilhører hinanden”. Der ikke noget, som hedder ”kæreste” i fremtidssamfundet. Det er almindeligt at have mere end en partner, og det er mere usædvanligt, om de er monogame. Der bliver forklaret, at menneskene er mere frie, om de ikke bundet til en person hele deres liv. Romantikken er død. Børn er ikke et emne, som de behøver at overveje og deres syn på at være en mor eller en far opfattes som afskyeligt.

Den Fagre Nye Verden har udryddet flere rødder, for eksempel mange sprog og religioner. Folket ved ikke meget om deres historie, de har kun fokuseret på fremtiden.

Personen Johannes menes at stamme fra en anden verden og han har brugt en stor del af sit liv på at studere Shakespeare, som er forbudt læsestof. Johannes chokeres af opdagelsen af manglende religion i sit samfund og det vigtige religiøse aspekt ”døden” opfattes som en naturlig og uundgåelig proces, som ingen behøves at frygte. Religion er udryddet fordi det kunne vække en revolution og nogle opfatter Johannes at være revolutionær.

Soma er et stof, som bliver givet ud til folket, som de næsten er afhængige af. Stoffet har ingen bivirkning som alkohol, men det reducerer deres livstid, hvis de tager det i en stor mængde. Stoffet gør dem glade og bliver brugt til afstresning. Stoffet, soma, er et symbol på brugen af ​​øjeblikkelig tilfredsstillelse for at kontrollere verdenstatens befolkning. Stoffet er også et symbol på den stærke indflydelse, som videnskab og teknologi har på samfundet. Som en slags "sakramente", det repræsenterer også brugen af religion til at styre samfundet.
Fagre Nye Verden er ligesom George Orwells ''1984'', en dystopi, hvor en almægtig stat styrer adfærd og handlinger af sit folk for at bevare sin egen stabilitet og magt. Men en væsentlig forskel mellem de to er, at i ”1984” er kontrollen opretholdt ved konstant regeringsovervågning, hemmeligt politi, tortur og magt. I ”Fagre Nye Verden” bliver samfundet opretholdet gennem teknologiske interventioner, som starter før fødslen og indtil døden. Regeringen i ”1984” opretholder magten gennem magt og intimidering. Regeringen i ”Fagre Nye Verden” bevarer kontrollen ved at gøre borgerne så glade og overfladiske opfyldte, at de ikke bekymrer sig om deres personlige frihed. I ” Fagre Nye Verden” er konsekvenserne af statskontrol et tab af værdighed, moral, værdier og følelser. Kort sagt, et tab for menneskeheden.

Vi kan tydeligvis se, at Huxley er meget kritisk imod et sådant et samfund. Huxley’s fantasi kommer meget tæt på det kommunistiske mareridt. Bogen appelerer til læseren og beskriver det at leve i en stor løgn. Huxley skriver i begyndelsen af bogen, at søgen efter det perfekte Utopia må aldrig søges realiseret. Han synes, at mennesket skal være frit og have lov at tage sine egne beslutninger.

Konklusion af bogen fra mit perspektiv er, at vi skal ikke lade os bekymre om, hvordan teknologien hele tiden bliver forbedret, og hvad konsekvenserne er. Det er ikke nødvendigt for os at udrydde vores rødder for at opnå en god og sikker fremtid. Vores rødder siger, hvem vi er og hvordan vi er kommet hertil. Som George Santayana sagde: "Those who cannot remember the past are condemned to repeat it" Men det vigtigste er nok, at vi skal være kritiske i vores samfund. Vi skal altid være parate til at demonstrere, om det bliver nødvendigt. Hvis vi ender med at acceptere alt, hvad der bliver sagt og gjort, så ”Ford” bevare os alle.