Fagre nye verden

Bogen ”Fagre nye verden” af Aldous Huxley, skrevet I 1932, handler om en verden, hvor folk ikke har nogen stemme, fabrikeret lykke og ingen individualitet. Menneske bliver produceret på en fabrikation og får en opgave påsat, de bliver siden opbragt, til de er klare til at udføre sin rolle i civilisationen. Før de bliver født, får de en race, fra Alphaerne, til Betaer, til Gammaerne, til Deltaerne og til Epsilonerne. 

I det moderne samfund har man en sans for moralitet og humanitet, der fortæller dig om det der sker virkelig er ret, I modsætning til bogen. Det er det store der skiller bogen fra virkeligheden. Denne verden, hvor folk får en påsat dosis af lykkelighed, I andre ord Soma, er en verden, vi I nutiden har svært ved at forholde os til. 

Samfundet I Fagre nye verden kan stå som en prototype for den ”perfekte” verden. Hver dag arbejder vi os imod en verden vi synes er korrekt. Godt nok varierer idéen om den perfekte verden fra person til person, men alle vil have en verden uden konflikt, fred alle steder og ingen der græder. Men den generelle idé ligner ét stort sterilt samfund, hvor risiko ikke eksisterer.

Alle vil være lykkelige og leve uden pine, for ingen kan lide pine eller modgang. Denne ide, er en idé, der er fælles for alles idéelle verden. Børn, for eksempel, bliver ofte født ind I en familie der beskytter dem så meget, at de ikke kender til modgang eller strid. Forældrene lader ikke børnene lære modgang, og sætter børnene I en situation, hvor de har en fornemmelse af, at alt er som det skal være lige, meget hvordan barnet opfører sig. De glemmer, at det er ikke deres eget liv, der bliver udspillet, men børnenes liv der skal komme på plads. Disse forældre har samme rolle for disse børn, som Soma har for menneskene I Fagre ny verden - en pude der modvirker både negativt og positivt ”feedback”. Det er denne uvidenhed, der tillader folkene I Fagre nye verden at være lykkelige, lige meget hvad de laver.

Er det dog virkeligt ret at stille spørgsmål ved et samfund, når alle I samfundet er lykkelige? Er vores samfund bedre end det I Fagre nye verden? – Dette spørgsmål vil aldrig gå nogen steder, fordi det er som at spørge, om vores moderne liv er bedre, end livet som en fisk, både så og så. Vi kan aldrig relatere til det, fordi vi har aldrig været der. I intet punkt I historien har vi været der, og derfor kan kan vi ikke sige hvilket er det bedre samfund, fra et 100% objektivt perspektiv. Tilovers lever fisk uden intelligensen til at klage. De svømmer og svømmer uden at nogensinde kende til noget andet. De mangler værktøjerne til lidenskab, at kende nedture fra modgang, kærlighed og individualitet. Dette ligner I stor stil misevnen til at etablere individualitet, som folkene I Fagre nye verden har.

Så selv om hele verden ønsker et utopia hvor ingen græder, tror jeg der er ingen, der ønsker for en verden, uden kærlighed og religion. En verden, hvor man ikke har friheden til at kæmpe for sin levestandard. Denne fælles idé folk har om utopia er en smuk idé, hvor folk kan leve uden tilbagehold. Men verden I Fagre nye verden er en variant af det utopia, folk så gerne vil have.

Historie har vist os, at grådighed kommer os I vejen, lige meget hvor hårdt folk ønsker et fredeligt liv. Men globalisering har med sig, at det giver mere rationalisme. Det tillader os at nærme en verden, hvor ingen slås, ingen der ikke kender historien fra alle sider.

Vores system er bygget op sådan, at dem der arbejder hårdere kommer generelt længere I livet. At en mand med god barndom er blevet til en skraldemand, betyder ikke nødvendigvis at en mand med samme baggrund, der har en stor uddannelse, er klogere end ham. Det viser bare at han, et sted, I uddannelses systemet, er faldet fra, på grund af en ting eller det andet. I grunden kommer det hele an på hvad du putter din energi i. Ambitioner, aspirationer, interesser, flittighed – det er disse ting der afgør hvor du er I livet. I bogen Fagre nye verden er disse ting alle taget fra menneskeheden. Ingen der bliver nødt til at tage en beslutning, der får hele kroppen til at klø, en beslutning man som barn svor man aldrig ville tage. Alle disse ting forsvinder og skaber et virkeligt sterilt samfund, det er denne mangel på lidenskab, der gør den fremtid I Fagre nye verden so utiltrækkende og frygtindgydende – denne mangel på lidenskab er det, der vil holde vores samfund fra at nogensinde blive som det I bogen Fagre nye verden.

- Djóni Vest Højgaard.